Nyt fra Erik – Energi Viborg

Entreprenøren er ved at tilrette tidsplanen ud fra mødet i onsdag. Han var/er bekymret for, om han kunne/kan have fuld mandskab på i den nærmeste tid pga. frosten. B.la. var der I oplægget til tidplanen, indlagt asfaltering i uge 3 og i uge 5, og pga. de lave temperaturer kan det ikke lade sig gøre.
Derudover har busselskabet meldt ind, at de får svært ved at benytte Nørrevang som omkørselsmulighed pga. krydset ved Fælledvej, og derfor ser det ud til, at Østervangsvej først kan laves efter arbejderne i Hovedgaden er lavet.
Søren (Vils) vil dog undersøge de muligheder, der er ved busselskabet vedr. at lave Østervangsvej sammen med arbejdet i Hovedgaden.
Pt. bliver skelbrøndene lavet på Skolevangen og Østervangsvej, så vi kan få de muligheder, der er for at hæve ledningerne, klarlagt. Skelbrøndene bliver målt ind straks efter at entreprenøren generelt har været på enten Skolevangen og Østervangsvej.  

Vils vil optimere på uddelingen af info-sedler og kontakten til husejerne før der graves i en have eller indkørsel.

Som sagt afventer vi den nye tidsplan med de nødvendige ændringer i forhold til den nuværende vejrsituation.

Revideret plan for kloakseparering undervejs….

Kloaksepareringen er en stor udfordring for både Energi Viborg , entrepenøren, borgerne og de erhvervsdrivende. Smeden er “sluppet fri” og købmanden fik åbnet op lige til julehandlen, men blev så ramt af lidt “nytårshærværk”.  Jeg har skrevet med Erik fra Energi Viborg.

Læs her om tidsplanen:  Svar fra Energi Viborg

Han gav også følgende forklaring på opstarten efter nytår:

“Det “kaos” der var, var at de fræsede asfalt kl 7.00 mandag d. 4/1 og lige når det er fræset, er det højt og ufremkommeligt og det var købmanden ikke så glad for pga. vareleverancer. Men samtidigt med fræsningen kørte der bla. en gummiged, der rettede af i færdig højde og fik det tromlet, så det var kørebart med samme. Da det var opstarten efter nytåret var både entreprenøren, asfaltfirmaet og grundvandssænkningsholdet samlet på et meget lille område. Det er nok dette der føltes lidt kaotisk. Da jeg snakkede med formanden Torben, kunne han fortælle, at han og Søren Glintborg (entrepriselederen) havde aftalt, at Søren ville kontakte købmanden før de startede op mandag morgen. Søren kunne så fortælle, at han havde troet, at det gjorde Torben. Her var de gået fejl af hinanden. “

Jeg har også tidligere spurgt om ikke der kunne laves midlertidig vej på cykelstien til købmanden, men det vil kommunen ikke.

Se  hvorfor her: Omkørsel på cykelsti

2015-11-21 13.43.03

Vejrumbro i avisen

Kloakrenoveringen og især problemerne omkring det fylder onsdag forsiden på Landsbyerne. Bag i avisen er der så en notits omkring Vejrumbro Vinen som Købmanden sælger. I dag var fotografen fra Folkebladet forbi og tage billeder til en opfølgning på udnævnelsen til Årets lokalområde. Her vil både ovennævnte udfordringer og vinen også blive omtalt.

kloakrenovering skrider…

…langsomt fremad og i går har jeg drøftet sagen med Erik fra Energi Viborg. Planen på deres hjemmeside holder ikke, men han lovede at den bliver opdateret.

Entrepenøren har sat ekstra mandskab på så der kan arbejdes i weekenden og på tirsdag skal der gerne være asfalteret fra krydset til Stadionbakken. Derved bliver der åbnet op til Vejrumbro Smedeforretning, som har været afskåret fra kundebesøg mm. i lang tid nu. Så meget at der kun har været nødvendig med varelevering en gang om ugen mod hver dag før. det skulle så gerne blive bedre i næste uge.

Næste udfordring bliver så når de skal forbi Købmanden, hvor det nok også kan mærkes at der ikke er helt samme mulighed for strøghandel som før. Et forslag om at lægge en midlertidig vej på cykelstien til Købmanden er sendt til Kommunen, men der er ikke noget svar endnu. og Erik mener heller ikke man vil være glad for denne løsning, selvom Entrepenørmaskinerne og andre benytter denne vej allerede.

Onsdag d. 12/12 kl. 14 er der byggemøde på pladsen ved Fælledparken og her er vi velkommen til at sende en repræsentant, så vi kan være helt opdateret på hvad der sker. Er der nogen der kan afse tid til dette, så giv lyd. Byggemøderne er hver 14. dag, så vi er nok også nødt til at holde øje med hvad der sker hele tiden, da der er mange udfodringer ved projektet, flere end de nok lige havde regnet med. Pumperne kører på fuld kraft i døgndrift og forkerte rør for blot at nævne et par stykker, men vi står midt i suppedasen nu od det varer jo mindst et par år endnu. Derfor som der tidligere er opfordret til på facebook. Stå sammen her i Årets lokalområde 2015, så skal vi nok klare os igennem.

Se også Simons indlæg længere nede.

Poul Martin (pmc4127@gmail.com)