Nu kommer tiden hvor der afholdes generalforsamlinger i byen.
I Vejrumbro Forsamlingshus er det den 21. februar kl. 19.00.
Vi har i flere år haft en meget lille bestyrelse med 4-5 medlemmer, det medfører en stor arbejdsbyrde. Derfor vil jeg gerne opfordre borgerne i by og omegn til at støtte op om arbejdet og komme ind i kampen med at sikre et fortsat aktivt forsamlingshus.
Jo flere vi er, jo mindre arbejde og jo flere ideer, om hvad der skal ske i forsamlingshuset.
Jeg vil også benytte denne lejlighed til at takke de mange frivillige, som ikke er medlem af bestyrelsen, men har taget en tørn med at hjælpe til. Det er specielt i forbindelse med renovering af forsamlingshuset og når der skal laves mad til arrangementerne.
Vi har til julefesten, fællesspisning og banko oplevet en stor tilslutning og det takker vi for. Hvorimod til f.eks. musikarrangementer, sangaftner og julestue, har interessen være begrænset. Til julestuen så vi kun 5 børnefamilier, trods en personlig indbydelse der blev delt ud på skolen til alle børnene.
Er det det rigtige at vi tilbyder til borgerne ???
Hvad er det I forventer af forsamlingshuset, hvad er det I vil bruge huset til???
I denne stund tænker jeg over, hvordan vi fortsat kan udvikle tilbuddene i forsamlingshuset til borgerne og nå så mange målgrupper som muligt. Det er derfor meget vigtigt, at vi får nytilflyttere, unge børnefamilier og andre der er interesseret i at lave et stykke frivilligt arbejde – med i bestyrelsen.
Derfor skriv eller ring til mig hvis du har lyst til at deltage i arbejdet med at udvikle forsamlingshuset. Det vil jeg blive rigtig glad for.
Lisbet Jakobsen formand for Vejrumbro Forsamlingshus
Tlf.: 2972 8667 mail: lisbet1950@gmail.com