Arbejdet skrider fremad ved Vejrumbros nye regnvandsbassin.
Nedenfor ses billede taget 1. september 2015, hvor man arbejder med sandfyldning langs kanten af det nye bassin.
Læs mere på Energi Viborg Spildevand
Arbejdet skrider fremad ved Vejrumbros nye regnvandsbassin.
Nedenfor ses billede taget 1. september 2015, hvor man arbejder med sandfyldning langs kanten af det nye bassin.
Læs mere på Energi Viborg Spildevand
Så sker der igen noget for børnefamilierne. Kom til Høstens dag på det grønne område ved Nørreåhuset.
Se indbydelsen her: Høstens dag 23. august 2015
Arbejdet med Vejrumbros nye regnvandsbassin er i fuld gang.
På engen mellem Løvskal Landevej og Købmandsgården, syd for banestien, arbejder man i øjeblikket på et nyt regnvandsbassin.
Rundt på festivalpladsen er mange frivillige i gang med at arbejde for det fælles projekt. En af de frivillige er Per Vestergaard, der er født i Vejrumbro, bor i byen i dag og er foreningsmenneske i Vejrumbro Boldklub på 23. år. Og som han siger: ” jeg kan ikke lade være med at hjælpe til i Vejrumbro”. Hen over bardisken, som han bemander, kan Per Vestergaard fortælle, at det ikke er et tilfælde at Midtjyllands nye musikevent ligger i Vejrumbro.
Per Vestergaard sad i boldklubbens bestyrelse da 3 unge lokale erhvervsfolk kom med ideen om at lave en Open Air koncert på boldklubbens baner. Efter en drøftelse i bestyrelsen stillede vi de nødvendige midler til rådighed, og derfra har alle i Vejrumbro bakket op om projektet. Der er over 80 frivillige i gang i dag og der er lavet en plan, som gør at alle arbejder 5-7 timer, hvorefter de kan nyde dagen og musikken.
Per Vestergaard fortæller også, at Vejrumbro er en helt speciel landsby, der trods ca 480 huse/1500 mennesker i området, har en stor frivillig skare, der står klar til at hjælpe.
”Vi har borgerforening, der blandt andet tager fat i tilflyttere, og giver dem info om, hvad Vejrumbro har at byde på. Vi har arbejdshold, der støtter den lokale købmand med brænde stabling, græs klipning og anden vedligehold af den lokale købmandsforretning. Og så har vi på 10. år en velfungerende skole med 55 elever, der i år har fået vuggestue tilknyttet med 10 børn i.” – fortæller Per Vestergaard og påpeger at børnehaven med ca. 30 børn, også har byens opbakning.
I øjeblikket oplever Vejrumbro også, at huse, der tidligere stod usælgelige hen, bliver solgt til tilflyttere med børn. Per Vestergaard tror på hans by og betragter landsbydøden, som noget der tilhører Vejrumbros fortid. ” Vores landsby har en stor flok frivillige kræfter, der ikke kan lade være med at arbejde for Vejrumbro. Der er mange der stiller, op når vi går rundt og beder om hjælp, og nu har vi også Open Air koncert, som bliver en tradition de kommende år.”
De frivillige er ikke færdige med at feste når scenelyset slukker lørdag d 1. august. Der er planlagt en ”tak for hjælpen fest” i forsamlingshuset for alle de frivillige, der er med til at få Vejrumbro Open Air 2015 op at stå. Mon ikke Per Vestergaard deltager i denne fest også?
Vejrumbros liv kan også følges på Facebooksiden Vejrumbro Tidende. Her kommer der ifølge Per Vestergaard alt frem om alle. Således hele byen kan følge med i hvad naboen laver på den gode måde. Sådan er det også at leve i en landsby med masser af liv.
Nyskabelsen Vejrumbro Open Air blev afviklet lørdag d. 1 august 2015 på byens sportsplads. Et stenkast fra Viborg ligger Vejrumbro i naturskønne omgivelser. Byens mange frivillige har sammen med EventBasen skabt en ny musiktradition. Musikken blev leveret af en række kendte kopibands indenfor rockmusikkens univers.
Bands med musik fra Bon Jovi til Johnny Madsen udover AC/DC og DAD, så scenen var sat med rock’n rool for alle pengene.
Folkene bag Vejrumbro Open Air 2015 har lige fra starten arbejdet tæt sammen med EventBasen omkring planlægning af eventen. EventBasen har hovedafdeling i Hobro, men har også mange opgaver i Viborg og opland indenfor teltudlejning, serviceudlejning, fadøl/sodavand fra Hancock, hoppeborge og andre forlystelser. Under selve afviklingen af Vejrumbro Open Air 2015, har EventBasen mandskab på selve festivalpladsen til at løse evt. driftstop på Hancock fadølsanlæg og sikre at alle telte og hoppeborge er i funktionelle hele dagen.
EventBasen har en lang erfaring for at støtte musikevents og andre typer arrangementer. Firmaet fra Hobro har i dag mange opgaver for virksomheder i alle størrelser og events af enhver slags gennem hele året. Således lever firmaet op til sit slogan ”EventBasen – festleverandør til folket”. Indenfor musikkens verden er scene, festivalhegn, barer, telte og fadøl fra Hancock det mest efterspurte. Med mere end 30.000 effekter på hovedlageret har EventBasen mulighed for at løfte enhver opgave for arrangører af musikfestivaller.
”Vi leverer mange telt- og serviceudlejninger i Viborg og opland gennem året, og vores samarbejde med Vejrumbro Open Air har været til glæde for både EventBasen og arrangøren”- udtaler indehaver af EventBasen Michael Madsen.
Michael Madsen fortæller også at valget af Hancock fadøl til Vejrumbro Open Air, er en god beslutning.
”Mange af vores kunder vil ikke have andet end Hancock Fadøl, når først de har prøvet øllet fra Skive. Vi leverer i dag til Hobro IK´s hjemmekampe på DS Arena i Alka Superligaen, og et stort antal andre events. Hancock fadøl er noget af det bedste at servere til tørstige open air gæster, som dem, der kommer her i dag til Vejrumbro open Air.”
Godt dansk sommervejr. Masser af musik og mange mennesker fik dannet en flot ramme om Vejrumbro Open Air 2015. Der sker noget derude i det midtjyske.